NYMÅNE i VÆDDEREN

MANIFESTATION.
Det er altid godt at starte noget nyt op i dagene efter Nymåne – manifestere, tage aktion – ’Walk the Talk’
I går den 1. april kl. 08:25 var der NYMÅNE i ildtegnet VÆDDEREN, og en ny cyklus tog sin begyndelse.
Ved Nymåne står Sol og Måne helt tæt sammen – danner en konjunktion i samme stjernetegn.
Solen og Månen står sammen med kommunikationsplaneten Merkur og Chiron = den sårede healer.

Det viser, at der er nogle gamle sår/såretheder, som vi har haft en tendens til at gå udenom, ligesom katten om den varme grød.
Chiron viser, at der er ’noget’ vi bliver nødt til at se i øjnene og få kommunikeret til os selv.
Vi kan ikke blive ved med at sprøjte flødeskum på lorten – lorten er jo stadig nedenunder. Og vi ved det godt.
Chiron er en fokusplanet i den her Nymåne, og temaet vil farve hele året.
Og med Chiron i Vædderen, hvor handlingens planet Mars hersker, vil der være fokus på det sårede maskuline, som er en undertrykkelse af vores sunde drivkræft. Er jeg god nok? Stærk nok? Kan jeg manifestere noget? Den test møder Mars i den 5. april.

Så der ligger et stærkt budskab til os, som giver os mulighed for at komme i kontakt med de fortrængte følelser, gamle traumaer af skyld eller andre ubevidste følelser, som vi hver især slås med.
Følelser som ind i mellem har det med at popper op, men som vi ikke rigtig har lyst til at gå dybere ind i, fordi det er så sårbart. Chiron er både sårene og healingen.

Chiron – er regnbuebroen mellem indre og ydre planeter – ’so within so without’ – også i os, og viser, at nu har vi mulighed for at få brændt de gamle dybe sår/såretheder af, så en NY FUGL kan flyve op af asken.
Lige nu står ansvarsplaneten Saturn mellem Venus og Mars i Vandbæreren – tegnet for den nye tid, de nye idéer, det fremtidsorienterede og eksperimenterende, og viser, at vi skal tage ansvar både for det feminine og det maskuline i os – ikke miste os selv eller give vores power væk. Vi skal være opmærksom på ikke at undertrykke den sunde livskraft i os.

Kærlighedsplaneten Venus har stået skoleret i sit møde med Saturn den 28. marts, og er nu rejst videre. Og den 5. april er det handlingens planet Mars der skal stå samme prøve.
Og udkommet af det møde kan enten resultere i at tage ansvar og være arbejdsom, eller blive fastlåst og blokeret ?
Saturn opfordrer altid til disciplin, selvkontrol, og at fokusere vores vilje – komme ud af boksen, tage lederskab og få arbejdet gjort.
Og samtidig spænder Saturn fra Vandbæreren til de karmiske knuder i det feminine jordtegn Tyren, som viser, at der er noget vi skal tage hånd om – noget der er ’ET MUST’, for den videre proces i livet. Tyren er et praktisk jordtegn som handler om værdier og materielle goder.
Det er gartneren med de grønne fingre, bonden der dyrker afgrøderne og det at være selvforsynende.
Og den her udfordrende spænding har allerede vist, at der kan blive mangel og knaphed på mad og dagligvarer.
Der er mange markante planetkonstellationer her i tiden, og det mærker vi alle. Det hele går op i en højere enhed – som et samlet netværk, idet de alle er med til at fortælle historien om den tid og cyklus vi er i lige nu og i året.
Jeg har tidligere skrevet om Neptun og Jupiter i Fisken, som nu nærmer sig i en eksakt omfavnelse i Fisken. En meget spændende konstellation som kulminerer den 12. april.
Neptun står for kaos eller klarhed, og her sammen med Jupiter, som ekspanderer alt den kommer i nærheden af gør, at kaos og mørket sprænges, så lyset kan bryde igennem.
Meget smukt 💞

MÅNESKIN er SOLSKIN

MÅNESKIN er SOLSKIN – det er Solen der får Månen til at skinne. Månen beskrives i astrologien som en ’død drabant’ – den lyser ikke i sig selv, men den spejler.
MEN det betyder ikke, at den ikke har indflydelse på os – det har den i allerhøjeste grad.
Månen har bl.a. at gøre med vores temperament, vores barndom, opvækst, hjem og forældre.
Månen styrer tidevandet = ebbe/flod, og mange andre cykliske perioder i livet her på Jorden.

Mange af os mærker særligt Månens indflydelse i dagene omkring fuld- eller nymåne, hvor vi kan opleve lidt forstyrrelser i vores søvn.
Vi har Fuldmåne i Fisk/Jomfru den 18. marts kl. 08:18 morgen.
Og Fiske-Jomfru aksen hører ind inder 6. og 12. hus i horoskopet, som bl.a. handler om sundhed/sygdom – fysisk/psykisk.
Når vi kigger på horoskopet for den 18. marts, står de fleste planeter i to af stjernetegnene, og Månen står lige overfor og er den energi, der ligesom skal holde balancen i horoskopet – den der har fat i tøjlerne.

Både Fisken og Jomfruen hører under de bevægelige stjernetegn, og med fuldmånen i Jomfru/Fisk kan vi spørge os selv:
Er der noget der vil være godt for os at ændre på?
Er der fx et område i mit liv, hvor jeg kunne være mere fleksibel og lidt mere forstående?
Holder jeg fast i noget som har ’overskredet’ sidste udløbsdato?
Er der noget i mit liv, som jeg ikke behøver længere – hverken fysisk eller følelsesmæssigt?
Eller er der områder i mit liv, hvor jeg mangler mere flow?
Alle disse spørgsmål passer perfekt her med Fiske-Jomfruaksen, som netop handler om vores fysiske og psykiske helbred.
Efter den 18. marts har vi to uger, hvor vi med stort effekt kan detoxe og slippe en masse af alt det, som vi ikke længere er et match til.
Fisken er den store hjælper og frelser, og den har noget spirituelt og guddommeligt over sit væsen. Fisken er et grænseløst tegn, og det er dens hjælpsomhed også. Den har mange skønne – men til tider urealistiske drømme om livet.
Og Jomfruen ønsker faktisk, at vi skal have mere af hjerteenergien fra Fiskens tegn med i den praktiske/materielle verden.
Jomfruen er et praktisk jordtegn – et service tegn, ligesom Fisken. Jomfruen ser med praktiske øjne på, hvad vi kan gøre her og nu. Jomfruen bruger sin logiske og sunde fornuft, og vil gerne have orden og styr på tingene. Den skelner mellem hvilke informationer der er vigtige – og hvor der må tages handling.

Vi kan alle glæde os over de inspirationer vi får under den kraftige lys-indstråling som sker til jorden, her i dagene omkring fuldmånen i Fisk/Jomfru ❤️

GODT NYT ÅR 2022

DE fyldte togvogne med gammelt tungt ’gods’, som i slutningen af 2020 rullede ind på stationen for at blive tømt inden vi gik ind i 2021 – det blev de åbenbart ikke helt, for ikke alt ønskede at blive frigivet og sluppet.
Og heller ikke i her i 2021, året vi nu siger farvel til, fik vi arbejdet gjort færdigt.
PLUTO er grundig i sit transformationsarbejde og handler om liv, død og genfødsel.

Så der er stadig en del PLUTO arbejde der skal gøres – noget transformationsarbejde der ligger til hver enkelt af os.
PLUTO går gennem Stenbukken endnu et par år, og transformerer vores forståelse og vores syn på mange autoritære områder. Regeringen, arbejdsgivere, forældre, lærer – faktisk alle de autoriteter, som vi ser op til i vores liv.
Den spænding mellem SATURN = kontrol og autoriteter og URANUS = fleksibilitet og frihed, som har været aktiv de meste af året 2021, kulminerede juleaften, og den indflydelse vil stadig være aktiv det meste af 2022, men ikke så intens da aspektet har kulmineret.
Det handler stadig om frihed og nytænkning og en opvågning som viser, at vi må tage os af vores dyr, miljøet og os selv, hvis vi skal overleve og trives her på moder jord.

MEN det helt særlige og nye spændende for år 2022, er at JUPITER er gået fra Vandbæren ind i Fiskens stjernetegn her de allersidste dage i 2021.
NEPTUN går allerede i Fisken, og JUPITER vil opholde sig i Fisken frem til medio Maj. Og de to planeter vil mødes i en tæt omfavnelse den 12. april – en meget kraftfuld konjunktion.
Herefter vil JUPITER gå i Vædderen – men det er en helt anden historie 💥

JUPITER vender tilbage til Fisken i slutningen af oktober, og vil være her frem til den 20. december 2022.
Selve mødet i Fisken mellem JUPITER og NEPTUN finder sted på 24 grader i Fisken. Så alle der har planeter eller akser stående på den grad, vil særligt kunne mærke den indflydelse.
Vigtigt at se på hvor i det personlige horoskop den sammensmeltning sker – se på huse og akser.

De to planeter sammen viser en grænseløs tro på Kærlighed.
NEPTUN åbner for den grænseløse indre verden, og JUPITER vil ekspandere både den indre og ydre verden – begge i vandelementet. Begge planeter er tilknyttet det 12. hus, som er Fiskens hus.
PLUTO er også involveret, da den er esoterisk hersker i Fisken.

Det vil handle meget om VAND og vandelementet. Så alt der hører ind under sensitivitet, intuition, spiritualitet, meditation, drømme, magi og mirakler er aktiveret – også kunst og film.
Og JUPITER handler om tro, håb og positivitet. JUPITER har en evne til at magnetificere alt den kommer i nærheden af.
Og det betyde, at alt der kommer ind under begrebet mystik vil få et boost og give en større interesse i 2022.

JUPITER i Fisk vil give gode muligheder for en karriere indenfor sundhed, pleje og omsorg – disse områder vil være særligt begunstiget.
Sundhedssystemet, hospitaler, sundhed og medicin – et arbejde hvor det plejende og omsorgsfulde er i højsædet. Herunder bl.a. også healing, energiterapi, aromaterapi, lydhealing o.s.v.

Men vi må kigge på det hele, der er altid to sider af en mønt, og NEPTUN’S skyggeside handler bl.a. usandhed, løgn og bedrag – bristede illusioner.
Og det at ’føle’ sig som ’et offer’ – følelsen af ensomhed og hjælpeløshed.

12. hus i horoskopet handler meget om tilbagetrækning fra det sociale liv.
Det at have brug for alenetid – det at kigge indad, og fx gennem meditation få nogle nøgler og forståelse omkring hvad tingene handler om.
Gennem at kommunikere med den anden verden kan vi vække vores intuition og vores psykiske evner.

Ønsker Jer alle en eventyrlig rejse med JUPITER og NEPTUN ind i det nye år 2022 – både gennem det ydre og det indre LIV ❤

Nymåne i Skorpionen

Der er en super intens Nymåne i Skorpionen i dag den 4. november kl. 22:14 – hvor den sætter tonen for den næste måned.

Der er Nymåne når SOLEN og MÅNEN står tæt sammen i horoskopet, og med nymånen her i Skorpionen vil tegnets kvaliteter blive særligt understreget i den næste måneds tid. Og særligt fordi den lavere octav af Skorpionens hersker MARS også går i tegnet.

Og dagen efter nymåne, den 5. november vælger også kommunikationsplaneten MERKUR at gå ind i Skorpionen.
Så her i november er der stort fokus på det stærke og intense vandtegn Skorpionen.

Konstellationerne her i Skorpionen viser, at der kan være grundlag for en del misforståelser – både i skrift og tale. Vi får nogle gange handlet og sagt ting, før vi har tænkt os om. Og der er risiko for, at vi hører og forstår noget andet, end det der bliver sagt.

Og derfor er det vigtigt at spørge ind til, om det der bliver givet udtryk for, også er det som vi læste, hørte eller forstod.
Klar og tydelig tale er altid vigtig, men særligt her hvor Mars og Merkur står og ’gnider’ op ad hinanden, for det kan skabe nogle konflikter.

Skorpionen er et meget følsomt tegn, og Skorpionen og det 8. hus i horoskopet har en dyb og uudgrundelig energi, som det kan være svært helt at greje – både for Skorpionen selv og for andre mennesker.

Områder som banker, finanser, arv, forsikringer, politikere, regeringen og autoriteter hører alle ind under Skorpionen, Pluto og det 8. hus.
Autoriteterne kan også være vores arbejdsgiver, vores far eller partner – de kan fungerer som et spejl, der sættes op foran os. Det handler om, at vi skal trække projektionerne hjem til os selv, og blive vores egen autoritet og stå stærkt i os selv.

Der er mange ’grimme fjæs’ i Skorpionen, såsom had, misundelse, jalousi, tabuer, skyld og skam – alle de her trælse og sårbare følelser, som det kan være så svært at deale med.
Det er hemmelighedernes tegn, og mange af de ting, som er blevet holdt skjult for os mennesker, har mulighed for at blive afdækket i den her måned.

Men det er også her i Skorpionen, vi kan kaste lys ind i de dybeste fortrængte og blokerede områder i os gennem healing, psykologi og dybdepsykologi – som også hører ind under Skorpionen, Pluto og det 8. hus.

Nymånen – SOLEN og MÅNEN danner et eksakt spændingsaspekt til URANUS i Tyren, hvor den slår sig i tøjret og bare vil have frihed – frihed fra alle restriktioner og krav, frihed til at tænke og tale som den ønsker.
Karmas herre SATURN indgår i konstellationen og repræsenterer hvad vi ikke kan gøre lige nu, og maner til tålmodighed – og URANUS er alt andet end tålmodig.

URANUS er rebellen der ønsker revolution og nytænkning, og er ganske uforudsigelig i dens virkning. URANUS har det med at chokere borgerskabet, og det er URANUS der sørger for, at vi får et ’Wake up call’ på de livsområder, som Tyren og Skorpionen står for.

URANUS er ligesom piercings-nålen – AV, og den vil afdække mange af de hemmeligheder, som har været holdt skjult for os.
Frihedsplaneten URANUS handler bl.a. om at mærke efter, om vi fx holder os selv i et slavearbejde?
Et arbejde som vi egentlig ikke trives og er glad for at være i, men som vi ikke kan rykke os væk fra, fordi det er så svært at give slip på.

At give slip er netop et Skorpion arbejde. At give slip på det der allerede er ’dødt’ og som ikke længere giver os glæde og næring.
Og numerologien har et fint billede på det vi ikke ønsker at forholde os til:
’Vi sprøjter flødeskum på lorten’. Men lorten er stadig nedenunder – svarende til at vi lukker af for de ting, som vi ikke ønsker se i øjnene.

Vi ønsker sikkerhed og vil først finde et nyt job, inden vi siger stop til det vi har nu. Men det er ikke sådan at tingene fungerer.
Vi skal først træffe et valg – det er valget der er vigtigt, og så give slip. På den måde er vi åbne for at modtage det nye der venter os.
Det er frygten der holder os tilbage for at gøre det, vi godt inderst inde ved, vi må gøre. Herefter sker transformationen.

Og her hvor URANUS er særlig aktiv – og som kan være meget vulkansk og revolutionær i sin virkning – er tiden inde til at spænde sikkerhedsbæltet.
Det er en meget spændende tid vi lever i for tiden, det kan vi alle mærke.

Men når vi kigger på planeterne og stjernernes gang på himlen, så oplever vi universets store kosmiske love og gave til os, som viser, at alt som ER og som har VÆRET er fuldkomment.

Kosmos svinger i en harmonisk bølge af balance og fuldkommenhed, og når vi ikke stresser og bekymrer os, så svinger vores mikrokosmos i den sammen harmoniske bølge af balance og fuldkommenhed. ❤️

Nymåne i Fisken

Det er Nymåne i Fisken i dag, den 13. marts kl. 11:21, hvor den sætter tonen for den næste måned.

Fiskens kvaliteter bliver understreget i de her uger, da både Solen, Venus og Neptun rejser sammen i Fiskens stjernetegn.

Og her i Fisken er der meget fokus på kærlighed, lys og skønhed – det afslappende, det drømmende, det meditative og det idealistiske, det spirituelle og sensitive. Det er meget smukt – det er musikeren, danseren og poeten.
Fisken er det sidste tegn i rækken af stjernetegn i zodiakken, og ved nymåne handler det altid om en afslutning og en ny begyndelse.
Og her i Fisken er det en sensitiv begyndelse, ligesom en lille spire der åbner sig – sårbar og sensitiv.

MÅNEN vandrer rundt i dyrekredsen hver måned, og besøger alle stjernetegnene og kommen i samspil med alle planeterne
Lidt ligesom en mor der er rundt og se til alle ’børnene’ inden sengetid.
Ved nymåne står MÅNEN og SOLEN i konjunktion – i en tæt omfavnelse.
Symbolsk er de MOR og FAR i horoskopet. Og det er altid givende at iagttage Månen i horoskopet.
For MÅNEN er ligesom en MOR der går en tur rundt gennem hele zodiakken, og kigger ind i alle ’børnenes’ værelser, for at se og høre om alt er okay.
Hvordan har Mars det? Og Merkur? som altid har en masse at fortælle. Chiron er måske lidt sårbar for tiden og Saturn måske lidt nedtrykt.
MÅNEN tager turen hele vejen rundt og ser til alle ’børnene’ – planeterne.
Og efter turen rundt bringer MÅNEN nyhederne hjem til sit møde med Fader SOL igen – og en Ny cyklus starter.

Fisken og Neptun hører under det 12. hus i horoskopet, og handler bl.a. om meditation og mystik, og det at have brug for at gå ind i stilhedens rum, ind i kontemplationen for at komme i kontakt med ens egen energi – ens egen sandhed.
Og her i stilhedens rum kan der dukke glemte eller fortrængte ting op fra vores tankevæld. Minder og traumer fra vores opvækst/fortiden, som måske ikke helt er blevet healet, tilgivet og sluppet!

I Fisken ligger der også noget sentimentalt, det at føle sig som ’offer’ og som martyr. Og hos Fisken kan der også indimellem opstå et behov for at ’flygte’ på den ene eller anden måde fra det liv, som kan være lidt hårdt for den sensitive Fisk.

Planeten Neptun vandrer i sit eget hjem, Fisken – og her har den været siden 2011. Neptun har med vores immunsystem at gøre.
Og siden Neptun kom ind i Fisken, har vi oplevet flere autoimmune sygdomme, som alle har udfordret vores immunsystem.
Og nu her det sidste års tid har vores immunsystem været angrebet af virusser og pandemier.

Immunsystemet handler også om vores miljø – både det ydre og det indre, hvordan har vi det med os selv, og hvad er det for et miljø vi lever i? Alt sammen noget der påvirker vort helbred og velbefindende.

På flere måder er det en lidt underlig og mærkelig tid vi oplever for tiden. Maskerne, afstanden til hinanden, grænserne og begrænsningerne, vi har levet under det sidste års tid.

Livet er som et kalejdoskop, og der er meget som er kommet op til overfladen i den her tid.
Det har været en tid, hvor vi har kigget indad og mærket på en oprigtig og ærlig måde. Vi er blevet mere fokuseret på vores energi omkring, hvad vi VIL og hvad vi IKKE VIL være med til?

Energi følger tanken, så hvad er det vi giver energi?
Vi er blevet mere opmærksomme på, hvad det er for en ulv vi fodrer – den sorte eller den hvide.
Mere bevidste om, hvad det er for tanker vi nærer og giver energi – mørket eller lyset. ❤

Godt Nytår 2021

Så kom vi ind i 2021 – året vi har set frem til, og ud af det turbulente og kontrastfyldte 2020, som blev et år hvor tingene blev helt anderledes end ventet, som det ofte sker når vi numerologisk er i ét 4’er år.
Men dette 4’er år har været meget mere ekstremt end ellers – ekstremt på rigtig mange måder, men samtidig meget indsigtsfuldt og lærerigt. Året 2020 blev en øjenåbner!

Coronaen kom, og hvad kunne ellers lukke en hel verden ned end en virus? Hvad var det vi skulle blive meget mere opmærksomme på og reflektere over?

Året 2020 har været konsekvensernes år. Saturn, Jupiter og Pluto har sammen gået i Stenbukkens tegn – virkelighedens og ansvarets tegn, og viser hen til kollektive konsekvenser.  Og de konsekvenser handler bl.a. om den måde, vi behandler dyrene og moder natur på.

Vi skal passe meget bedre på Jorden og dens livgivende ressourcer. Men det er ikke kun Jorden vi skal være mere omsorgsfulde overfor, men også vores husdyr og dyrene i det hele taget. Vi har et stort ansvar her. Hvilke forhold tilbyder vi dyrene?  Både husdyrene og dyrene i naturen?
Vi har brændt urskove ned for at give plads til befolkningen, og dermed indskrænket leveforholdene for de vilde dyr. Det har stresset dyrene.

Vi har erfaret, at Corona  virussen opstod hos dyr – at det var fra dyrene den kom.
Virus er toksiner, der frigives af dyr under stress, når deres levesteder – hvad enten de er i bur, lænker eller det er deres naturlige levesteder, som bliver taget fra dem – bliver indskrænket.

Vi har alle set frem til 2021, hvor Saturn og Jupiters indtræden i Vandbærerens tegn, måtte give os den frihed tilbage, som blev taget fra os i form af alle indskrænkningerne, karantænerne, aflysningerne, mundbind, blive hjemme o.s.v.

Men vi er ikke igennem det endnu, selvom planeterne Saturn og Jupiter slap helskindet gennem Pluto’s nåleøje i Stenbukken i slutningen af december måned, så vil første del af 2021 stadig være turbulent.
Tingene sker ikke over en nat, og heller ikke de store cyklusser som afslutter og de nye der begynder. Billedligt talt sker det som når en stor damper på havet skal vende – det tager tid at få den nye kurs.

Saturn var den gamle hersker i Vandbæreren før Uranus blev opdaget, og blev den nye hersker i tegnet.
Så der ligger en undertone og noget saturnisk over Saturn, selv i frihedens tegn Vandbæreren.
Vandbærerens er tegnet for fremtiden – den nye tidsalder, og med Saturn her ønsker den at strukturere fremtiden – ønsker at vi skal reflektere over hvilke kurs, vi vil sætte i livet. Hvad er det for et ansvar vi hver især vil tage?

Vi skal have hovedet ud af skyen og fødderne ned på jorden – det er som om at luften er gået af ballonen, og nogle af de ønsker og drømme vi har haft, ikke helt er blevet opfyldt.
Planeten Neptun er meget aktuel i år, fordi den danner spænding til måneknuderne. Så der er mange illusioner, løgne, bedrag og konspirationsteorier.

Så året handler meget om planeten Neptun, som for tiden går i Fiskens tegn. Fiskens tegn og Neptun’s skyggesider er kaos, og det at føle sig som et’ offer’ – flygte og ikke være ansvarlig for vores egne ting og sager, men i stedet pege på de andre og skyde skylden på dem.

Det er den ’offerrolle’ – ’offerbevidsthed’, det vil være sundt at komme ud af. Og vejen ud af den er, at opbygge håb og kraft – bygge vores indre styrke op, og finde vores indre fred gennem at bruge vores kreative tanker/evner og visualisere – en evne som også hører under planeten Neptun – en fremtid fyldt med lys, glæde og kærlighed.
Når vi er i indre fred med os selv – hviler i os selv, er det også det vi udstråler til omverden ❤️

Det store paradigmeskift

NU ruller 2020 ’Godstoget’ langsomt ind på stationen, med de fyldte togvogne, for at blive tømt for alt det gamle tunge ’gods’, inden det igen kører ud på en ny rejse i 2021.

Vi rejser fra én virkelighed til en ny – ind i den nye tid, som bl.a. Saturn og Jupiters indtræden i Vandbærens tegn, som sker her i slutningen af december – også viser hen til. Et stort paradigmeskift.

I det mindre perspektiv handler det om, at noget fra fortiden har vist sig meget tydeligt for os. Vores næse er ligesom blevet holdt i sporet – i skidtet, for at vi kan blive bevidste om vores gamle uhensigtsmæssige mønstre.

Vi må tømme ’vognene’ – én efter én – for alt det gamle stof, som ikke er brugbart for os mere – det der hæmmer og begrænser os i at være den vi egentlig er. Fx gamle mønstre af skyld og skam – utilstrækkelighed og tvivl på os selv, om vi er gode nok ……..?

Vi kan tænke over hvilke oplevelser og hændelser i vores liv, det vil være godt for os at få omspillet – få skabt en ny scene, hvor vi er medspiller. Hvad har vi forankret i vores bevidsthed af ting som hæmmer og blokerer os? Hvilke scener fra livet har vi brug for at omspille, så vi kan blive ’Herre i eget hus’?

I det store perspektiv handler det om, at de større cyklusser slutter. Kali Yoga perioden på 26.000 år afslutter. Og den patriarkalske periode, som vi har baseret vores samfunds normer på i tusindvis af år – en periode på 6.500 år afslutter nu. Og Jupiter/Saturn perioden på 20 år slutter, og Saturn/Pluto periode på 15 år slutter også nu …..

Det er virkelig en kraftfuld periode vi er på vejs ende til, hvor cyklus – på cyklus – på cyklus afslutter. Alt er i evig bevægelse – og det er en universal lov, at når én cyklus slutter begynder en ny.

Det som hele 2020 har bygget op til, og som nu nærmer sig sin afslutning, har været året for transformation fra dødt stof til genfødsel, hvor nutiden og fremtiden vokser ud af fortiden ❤

SATURN – Skæbne og ansvarsplaneten

Den 11. maj blev der åbnet lidt mere op for det fysiske fællesskab, og det skete samtidig med at Saturn gik i en retrograd bevægelse – baglæns. Selvfølgelig går Saturn ikke baglæns, men set fra Jorden ser det sådan ud, fordi Jorden i øjeblikket overhaler Saturn.

Og hvad betyder det? Ja, det betyder at Saturn har en mindre indflydelse for en tid. Saturn står for seriøsitet, ansvarlighed og det at opretholde indsatsen for at nå målet – og målet her må være at få styr på Covid-19. Så vi skal stadig passe på ikke helt at slippe tøjlerne.
Saturn, som har vandret i sit eget tegn Stenbukken (virkelighedens tegn) siden 21. december 2017, gik fra Stenbukken og ind i Vandbæren den 22. marts i år.

Nu er Saturn på vej tilbage, og rammer igen Stenbukkens tegn den 2. juli i år, og her vil den være indtil den 20. december i år.
Så der er noget Saturn skal tilbage og færdiggøre, og i den periode kommer Saturn igen i kontakt med planeten PLUTO – som er hersker for underverdenen – som siden februar har stået 24 grader i Stenbukken, og det gør den indtil først i juli i år.
Det betyder, at vi ikke er færdige med hovedproblemet, som i den periode kan blive genskabt.

Og derfor kan der komme en bølge nummer 2 – noget som også videnskaben har løftet sløret for.
Videnskaben, astrologer og også sundhedsministeren har sammenlignet den pandemi vi har nu, med den spanske syge der var i 1918-1920. Og den graf viste, at der kan komme en bølge nummer 2 – noget som også planetkonstellationerne indikerer til efteråret.

Så vi skal stadig være opmærksomme, forsigtige og ansvarlige – og sørge for at optimere et godt immunsystem – både fysisk, følelsesmæssigt og tankemæssigt.
Så fra den 2. juli og indtil Saturn igen går ind i Vandbæren i slutningen af december i år, vil vi ikke være færdige med det problem, som var skyld i pandemien. Eller for den sags skyld i andre problemer, som vi har på det personlige plan.

Aspektet vil særligt have en effekt på os, med personlige planeter i de sidste grader af Stenbukken, Vædderen, Krebsen og Vægten
Men vi skal selvfølgelig se på vores eget fødselshoroskop, for at se hvilke indflydelse Pluto, Saturn og også Jupiter, som også er med – har på os hver især.

Lige for tiden bliver vi næsten overvældet af al den information der er, så det er vigtigt at vi står stærkt og kraftfuldt i os selv, og ikke lader os slå ud af kurs. Have vores klare bevidsthed med, så vi kan skelne skidt fra kanel.

GODT NYT ÅR 2020

GODT NYT ÅR 2020
Et nyt årti – Et PARADIGMESKIFTE

Et paradigmeskifte, som er en grundlæggende ny måde at tænke og agere på. Og det passer perfekt med, at vi går ind i et nyt årti 2020, som numerologisk giver et 4 tal – ind i fødslen af et nyt årti, som strækker sig helt frem til 2029 (13/4) Og 4 tallene symboliserer den originale og nytænkende planet Uranus. Så den 1. januar 2020 går vi ind i fødslen af et nyt årti – en ny 10 årig cyklus.

Og vi vil i særlig grad mærke URANUS impulsen i de kommende år. Impulsen er revolutionerende, idérig, fornyende og frihedssøgende. Verden udvider sig og Uranus indflydelsen vil tage et opgør med de gamle systemer og magthavere – sprænge de fastlåste rammer.

Symbolsk vil mange af os måske have det lidt som kyllingen på billedet. Vi har prikket et hul på skallen, og vi kigger sårbare og forundret ud i det nye år – den nye verden. Nogen af os har måske mest lyst til at samle skallerne og lukke hullet – blive i det velkendte og trygge. Og andre af os har lyst til at sprænge hele skallen og springe glædesfyldt ud i det nye år.

Her ved årsskiftet er der stort fokus på STENBUKKEN – også kaldet virkelighedens tegn. Transformationsplaneten Pluto og skæbneplaneten Saturn står tæt sammen i tegnet, og har gjort det i en længere periode.

Den 12. januar kulminerer indflydelsen, idet både Merkur og Solen slutter sig til Pluto og Saturn.
En powerfuld sambestråling. Stærke kræfter på godt og mindre godt spiller sammen. Vi har hørt og set hvad der sker i flere lande, hvor magthavere på ingen måde ønsker at afgiver deres magt uden kamp. Magthaverne ønsker absolut ikke fornyelse, og derfor al den lidelse i verden.

Så det kan blive en kaotisk tid, hvor viljestyrke, ambitioner, magt(misbrug) griskhed og fanatisme i samspil viser hen til både nedbrydning og genopbygning af samfundsstrukturer.

SATURN har med realiteter, rammer og fundamentet at gøre, og på det personlige plan handler det meget om modenhed, at blive voksen og være ansvarlig. Det sker gennem at slippe det der ikke længere er ærligt og rigtigt for os. Men i stedet bygge vores nye karakter op (Stenbukken), baseret på det der er sandt og rigtigt for os – vælge, at det er hvem jeg ønsker at være.

Og vi har altid et valg – hvis vi tror vi kan leve et liv uden at vælge, så lever vi i en illusion. Vi kan fx ikke bestille en rejse, uden at træffe et valg om hvor vi vil hen. Det samme gælder i livet – hvem vil vi være – hvilken vej vil vi gå?

Nøglen til 2020 er, at vi er i stand til at definere os selv, vores værdier og hvad vi hver især helt unikt står for. Vedkende os, at vi er gode nok – vi har nok – vi er tilfredse og okay med hvad der er………

Ligesom i tidligere år, har vi skullet give slip på de ting, som har støjet i vores liv. Med de planetindflydelser vi har i år er det mere aktuelt end nogensinde

I det sidste årti – fra 2010 til 2019 har vi fået rigtig mange indsigter, oplevelser og forståelser – både om livet i os og udenfor os. Nu kræver det handling – handling til at blive vores egen ærlige og oprigtige selv – med et farvel til det, der ikke længere er en del af os.

Lykke til på rejsen i det nye årti <3
www.anneminna.dk

Det er tankevækkende

DET ER TANKEVÆKKENDE hvad nymånen (Sol/Måne) her den 28. oktober har sat i gang, ikke mindst p.g.a. den frihedselskende og revolutionære Uranus, som var en særdeles aktiv medspiller.

Uranus er idérig, nytænkende, frihedselskende, uberegnelig, uforudsigelig – tingene kan tage en helt anden drejning end man havde forventet.

Men idéerne og frøene blev allerede sået for et halvt år siden, da der var fuldmåne (Sol – Måne) i slutningen af april i år, hvor Uranus også var en aktiv medspiller.

I min ’astrologiske verden’ har parforholdet været temaet siden nymånen og er det stadig. Kriser og usikkerheden har handlet om flytning, parforhold/skilsmisse – skal, skal ikke?

Uranus er også skilsmisseplaneten – ikke nødvendigvis skilsmisse, men der skal nye boller på suppen.
Det er en meget vigtig periode i mange af vores liv lige nu – en tid med store valg – valg og beslutninger som har indflydelse for os mange år frem.

DET er ikke uden grund at parforholdet kaldes livets skole, det er her vi får de store livslæringer.
Vores partner viser os vores skyggesider – skyggesider som gør, at vi må se os selv og vores fortid i øjnene, den fortid som er en del af forholdet. Indimellem har vi allermest lyst til at give op og løbe vores vej.

Men det er godt og sundt at blive stående i den ’varme suppe’, og få konfronteret ’skyggerne’, og på den måde hjælpe hinanden ved at åbne op og få talt tingene igennem – stille os selv spørgsmålene:

’Hvad er det vi virkelig ønsker af hinanden?’- ’Hvad ønsker jeg mig i et parforhold?’- ’Hvad er det jeg har brug for?’
Ikke male tingene over, for ikke at se dem, eller lægge bandager på sårene, og lade som om alt er godt, når det ikke er det. Men være hudløs ærlige overfor hinanden.

Og ærlighed og stå ved sig selv har med skæbneplaneten Saturn at gøre, og den er også med i projektet, og det er den planet der mindst tåler uærlighed.

Tiden er inde til at ’steppe op’ og ’tappe ind i’ og kreere det liv, vi virkelig ønsker. Ikke lade os stoppe eller holde tilbage, men gøre det vi inderst inde godt kan mærke, vi har brug for at gøre, for at skabe de forandringer i vores liv, som vil afspejle hvem vi egentlig er inderst inde <3
www.anneminna.dk