Astrologi

Et horoskop er en vejviser – et meget stærkt værktøj, hvor vi bl.a. kan aflæse temaer, problematikker, ressourcer og muligheder for udvikling i livet. 

Astro betyder stjerne, og logi betyder sammenhæng, mening eller logik. Planeterne og stjernerne er levende væsener, og det mønster, som de dannede indbyrdes i det øjeblik, vi blev født, fortæller vores historie og viser vores livsbane. Vores personlige horoskop er et magisk værktøj, som viser vores karakter, vores styrker og svagheder, vores indre følelses- og tankeverden, hvordan vi har det inderst inde, og hvad vi viser udadtil.

Som astrolog inviterer jeg dig ud på en levende rejse igennem din indre stjernehimmel. Vi er hver især unikke og med specielle kvaliteter, som kommer til udtryk alt efter hvilke stjernetegn, vi er født i.

På den astrologiske rejse får du et dybere og mere omfattende billede af dig selv og dit inderste selv.

Dit horoskop er udregnet ud fra din fødselsdag, måned og år – fødselstidspunkt på døgnet og hvor du er født, by og land.

Horoskopets tydningslag

Det konkrete

Det psykologiske individuelle

Det energetiske, åndelige spirituelle dimension – den esoteriske astrologi.

Nøglen til personligheden ligger i de 12 stjernetegn, de 12 huse i horoskopet, og de 10 planeter = 2 stjerner og 8 planeter og de 5 hovedaspekter. Disse danner grundlaget for tydning.


Planeterne og stjernerne

De første fem planeter viser vores personlighed og udvikling

SolenSelvet, indre Jeg og livskilde, livskraft, livsgnist, skaberglæde, potentialer, der udvikles
MånenFølelser, barndommen, opvækst, mønstre og vaner, hjem og familie, repeterer familiemønstret, mor/far konflikten, fortidens karmiske bagage
MerkurKommunikation, formidling, sproget, sprogforståelse, logisk forståelse, mindre rejser, transportmidler
VenusVærdier, selvværdi, skønhed, kvalitet, nydelse, sensualitet, kærlighed, kærlighedsevne, magnetisk energi, smag, forfængelighed
MarsMod, styrke, krigsplaneten, handlekraft, elektrisk energi, erobring, seksualitet

De næste to planeter viser vores position og ansvar

JupiterVækst, skelne- og vurderingsevne, større rejser, humor og glæde – lov og regler, filosofi og visdom
SaturnAutoritet, lederskab, struktur, ansvar, rygrad, grænser, tid og timing – karmas herre, kontrol, angst, mindreværd

De ydre planeter – de ekstrasaturine planeter – ligger udenfor jeg’ets grænse

UranusFrihed, fornyeren, oprør, originalitet, innovativ, selvstudium, fri kærlighed, iderig, unik tankegang, ’krøllet hjerne’, nytænker, pionér, opfinder, mystiker
NeptunSensitivitet, intuitiv, fantasi, passion, illusioner, indlevelsesevne, eventyrlyst, kunstnerisk, musik, dans, meditation, poet, skribent, sejleren, overfølsomhed, sårbarhed, kaos eller klarhed
PlutoVilje, dybdepsykologi, liv og død, motiver, ærlighed, åbner for de dybere lag, forvandling, transformation, frigørelse, ’renovationsarbejderen’, give slip

Måneknuderne, også kaldt de ’karmiske knuder’, viser den dybere betydning og forståelse af vores vej gennem livet. De viser hovedtemaet i horoskopet og hvilke områder og sider af tilværelsen, vi har behov for at udvikle videre og gå dybere ind i – og hvilke kvaliteter og uvaner vi bærer med os.

LykkepunktEt ressourcepunkt og syntesepunkt - livsopgaven
AsteroiderneCeres, høstplaneten – Vesta, mening og kald – Juno, parforhold – Pallas Athene, styrke og visdom
Makemake Selvstændighedens planet – stå stærkt i dig selv og stol på egne kræfter
HaumeaDen livgivende, healende planet – hvad du vil med dit liv
ErisSandhedens planet, som afslører skjulte hensigter – porten til den indre vej
Chiron - den sårede healerChiron i tegn viser, hvordan vi har fået de dybeste sår. Chiron i hus viser, hvor vi må tillade os at såre og blive såret. Chiron symboliserer opvågning til den smertelige bevidsthed om adskillelsen mellem det ”højere” og det ”lavere” i os. En adskillelse, der kun kan heles ved bevidst og frivilligt at påtage os mødet med og integration af det ubevidste i os. Chiron’s symbol er en nøgle, som kan åbne vore inderste rum. Dit sårede indre barn rummer den instinktive visdom, som kan helbrede dig. Det er vejen til din essens.

Hvad betyder planeterne for dig? 

Planeterne er levende væsner, som er i evig gang hen over stjernehimlen. Hver gang de rammer en af vore planeter i fødselshoroskop, i tegn og hus er det en invitation fra universet om, at få kigget lige netop dette område i vores liv efter i sømmene. Hvordan er det jeg fungerer på det specifikke område i mit liv? Er der noget jeg trænger til at få kigget nærmere på, arbejdet med og justeret – en erfaring og indsigt som jeg kan have glæde af at tilegne mig?


Min astrologiske baggrund

Jeg har studeret astrologi i mange, mange år – og arbejdet med den i næsten lige så mange. Jeg har bl.a. taget kurser hos Christian Borup, Birthe Kirk, Claus Houlberg (Astrologisk Akademi), Holger Stavnsbjerg, Niklas Nihlen og Michael Robbins. De to sidstnævnte har jeg studeret esoterisk astrologi ved i 7 år. 

 

vaegten