Personlig numerologisk session

I en personlig numerologisk session fortæller jeg dig om din grundenergi og din årsenergi, som tilsammen viser den person, du er inderst inde, når alle lag er pillet af. Den kerne, du er inderst inde uanset hvad du hedder, uanset dine livsomstændigheder og dine relationer – den person du er helt dybt nede, og som altid vil forblive det samme – din inderste Essens.

Derefter fortæller jeg dig, hvad du har liggende i de navne, du bærer i dag – hvad der er godt og hvad der er mindre godt og derfor spænder ben for dig. Jeg lægger hovedvægten på det, som ikke ’spiller’ for dig.

Jeg fortæller dig også om dit døbenavn, og hvis du har haft flere navneændringer op igennem dit liv, så ser jeg også på disse. Dette overblik viser, hvilke vibrationer du eventuelt har taget med dig igennem dit liv. Jeg fortæller dig om dit livsformål og din livslektie.

Jeg fortæller dig om, hvordan de vibrationer du bærer, kommer til udtryk i dit liv. Vi ser på, det skønne i dine navneenergier, men også hvad der holder dig nede og ikke tjener dig.

Jeg fortæller dig om dit mindset, dit helbred, og hvordan andre mennesker opfatter dig. Jeg fortæller også om din relation til dig selv er, dine værdier, din passion, dine drømme og dine længsler.

En proces, der kærligt åbner dine øjne

Det er min erfaring, at den proces er en rigtig stor øjenåbner. Jeg vil undervejs komme til at trykke på dine ømme punkter – alt det, du er godt træt af, og som ikke fungerer for dig. Det kan godt være lidt sårbart, men du vil blive taget kærligt hånd om i hele processen.

Jeg udregner dit nye numeroskop og årstalsrækkerne, som viser hvilke numeroskop, som vil støtte dig bedst og give dig det flow og løft i livet, som du længes efter.

Med det nye numeroskop fjerner vi det, som ikke længere passer til dig, der hvor du står i dag. Dermed får du de højeste og mest optimale vibrationer, så du bedre kan udleve dine drømme og længsler og ikke mindst opnå de resultater, du ønsker.

Du får navnelister med dine nye navnemuligheder, som du kan vælge ud fra. Jeg vejleder dig efter dit valg af navne ud fra de samlede vibrationer, således at dine nye navneenergier spiller sammen i harmoni med dig og med hinanden.

Vejledning om hvordan og hvornår du skal skifte navn

Jeg udregner, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at skifte dit navn, og hvornår dit ’karmiske slip’ ligger. Du får den praktiske information i forhold til, hvordan du skifter navn.

Jeg gennemgår de nye årstalsrækker, som viser hvordan dit nye numeroskop spiller. Årstalsrækkerne viser årets tendens og fortæller, hvad der ligger til dig i de kommende år.

Astrologi og numerologi – redskaber til klarhed og indsigt

Hele sessionen bliver understøttet af min astrologiske viden ud fra dit horoskop. Det er også i dit horoskop, jeg ser hvilke energikvaliteter, der vil være gode for dig at bære i det nye numeroskop, og hvilke der ikke understøtter og nærer dig.

En numerologisk session varer ca. 2 timer.

DKK 1.850,00 inkl. moms