NYMÅNE i VÆDDEREN

MANIFESTATION.
Det er altid godt at starte noget nyt op i dagene efter Nymåne – manifestere, tage aktion – ’Walk the Talk’
I går den 1. april kl. 08:25 var der NYMÅNE i ildtegnet VÆDDEREN, og en ny cyklus tog sin begyndelse.
Ved Nymåne står Sol og Måne helt tæt sammen – danner en konjunktion i samme stjernetegn.
Solen og Månen står sammen med kommunikationsplaneten Merkur og Chiron = den sårede healer.

Det viser, at der er nogle gamle sår/såretheder, som vi har haft en tendens til at gå udenom, ligesom katten om den varme grød.
Chiron viser, at der er ’noget’ vi bliver nødt til at se i øjnene og få kommunikeret til os selv.
Vi kan ikke blive ved med at sprøjte flødeskum på lorten – lorten er jo stadig nedenunder. Og vi ved det godt.
Chiron er en fokusplanet i den her Nymåne, og temaet vil farve hele året.
Og med Chiron i Vædderen, hvor handlingens planet Mars hersker, vil der være fokus på det sårede maskuline, som er en undertrykkelse af vores sunde drivkræft. Er jeg god nok? Stærk nok? Kan jeg manifestere noget? Den test møder Mars i den 5. april.

Så der ligger et stærkt budskab til os, som giver os mulighed for at komme i kontakt med de fortrængte følelser, gamle traumaer af skyld eller andre ubevidste følelser, som vi hver især slås med.
Følelser som ind i mellem har det med at popper op, men som vi ikke rigtig har lyst til at gå dybere ind i, fordi det er så sårbart. Chiron er både sårene og healingen.

Chiron – er regnbuebroen mellem indre og ydre planeter – ’so within so without’ – også i os, og viser, at nu har vi mulighed for at få brændt de gamle dybe sår/såretheder af, så en NY FUGL kan flyve op af asken.
Lige nu står ansvarsplaneten Saturn mellem Venus og Mars i Vandbæreren – tegnet for den nye tid, de nye idéer, det fremtidsorienterede og eksperimenterende, og viser, at vi skal tage ansvar både for det feminine og det maskuline i os – ikke miste os selv eller give vores power væk. Vi skal være opmærksom på ikke at undertrykke den sunde livskraft i os.

Kærlighedsplaneten Venus har stået skoleret i sit møde med Saturn den 28. marts, og er nu rejst videre. Og den 5. april er det handlingens planet Mars der skal stå samme prøve.
Og udkommet af det møde kan enten resultere i at tage ansvar og være arbejdsom, eller blive fastlåst og blokeret ?
Saturn opfordrer altid til disciplin, selvkontrol, og at fokusere vores vilje – komme ud af boksen, tage lederskab og få arbejdet gjort.
Og samtidig spænder Saturn fra Vandbæreren til de karmiske knuder i det feminine jordtegn Tyren, som viser, at der er noget vi skal tage hånd om – noget der er ’ET MUST’, for den videre proces i livet. Tyren er et praktisk jordtegn som handler om værdier og materielle goder.
Det er gartneren med de grønne fingre, bonden der dyrker afgrøderne og det at være selvforsynende.
Og den her udfordrende spænding har allerede vist, at der kan blive mangel og knaphed på mad og dagligvarer.
Der er mange markante planetkonstellationer her i tiden, og det mærker vi alle. Det hele går op i en højere enhed – som et samlet netværk, idet de alle er med til at fortælle historien om den tid og cyklus vi er i lige nu og i året.
Jeg har tidligere skrevet om Neptun og Jupiter i Fisken, som nu nærmer sig i en eksakt omfavnelse i Fisken. En meget spændende konstellation som kulminerer den 12. april.
Neptun står for kaos eller klarhed, og her sammen med Jupiter, som ekspanderer alt den kommer i nærheden af gør, at kaos og mørket sprænges, så lyset kan bryde igennem.
Meget smukt 💞

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.