MÅNESKIN er SOLSKIN

MÅNESKIN er SOLSKIN – det er Solen der får Månen til at skinne. Månen beskrives i astrologien som en ’død drabant’ – den lyser ikke i sig selv, men den spejler.
MEN det betyder ikke, at den ikke har indflydelse på os – det har den i allerhøjeste grad.
Månen har bl.a. at gøre med vores temperament, vores barndom, opvækst, hjem og forældre.
Månen styrer tidevandet = ebbe/flod, og mange andre cykliske perioder i livet her på Jorden.

Mange af os mærker særligt Månens indflydelse i dagene omkring fuld- eller nymåne, hvor vi kan opleve lidt forstyrrelser i vores søvn.
Vi har Fuldmåne i Fisk/Jomfru den 18. marts kl. 08:18 morgen.
Og Fiske-Jomfru aksen hører ind inder 6. og 12. hus i horoskopet, som bl.a. handler om sundhed/sygdom – fysisk/psykisk.
Når vi kigger på horoskopet for den 18. marts, står de fleste planeter i to af stjernetegnene, og Månen står lige overfor og er den energi, der ligesom skal holde balancen i horoskopet – den der har fat i tøjlerne.

Både Fisken og Jomfruen hører under de bevægelige stjernetegn, og med fuldmånen i Jomfru/Fisk kan vi spørge os selv:
Er der noget der vil være godt for os at ændre på?
Er der fx et område i mit liv, hvor jeg kunne være mere fleksibel og lidt mere forstående?
Holder jeg fast i noget som har ’overskredet’ sidste udløbsdato?
Er der noget i mit liv, som jeg ikke behøver længere – hverken fysisk eller følelsesmæssigt?
Eller er der områder i mit liv, hvor jeg mangler mere flow?
Alle disse spørgsmål passer perfekt her med Fiske-Jomfruaksen, som netop handler om vores fysiske og psykiske helbred.
Efter den 18. marts har vi to uger, hvor vi med stort effekt kan detoxe og slippe en masse af alt det, som vi ikke længere er et match til.
Fisken er den store hjælper og frelser, og den har noget spirituelt og guddommeligt over sit væsen. Fisken er et grænseløst tegn, og det er dens hjælpsomhed også. Den har mange skønne – men til tider urealistiske drømme om livet.
Og Jomfruen ønsker faktisk, at vi skal have mere af hjerteenergien fra Fiskens tegn med i den praktiske/materielle verden.
Jomfruen er et praktisk jordtegn – et service tegn, ligesom Fisken. Jomfruen ser med praktiske øjne på, hvad vi kan gøre her og nu. Jomfruen bruger sin logiske og sunde fornuft, og vil gerne have orden og styr på tingene. Den skelner mellem hvilke informationer der er vigtige – og hvor der må tages handling.

Vi kan alle glæde os over de inspirationer vi får under den kraftige lys-indstråling som sker til jorden, her i dagene omkring fuldmånen i Fisk/Jomfru ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.