Fuldmåne i Krebs-Stenbuk 28. juni 2018

Fuldmånen i Krebs-Stenbuk i går morges d. 28. juni kl. 06:54 var en særlig dybderensende fuldmåne, som jeg selv lige går og sunder mig lidt over. For selvom jeg synes, jeg passer, plejer og luger i min indre urtehave, så dukkede der alligevel noget mismod op.

For Månen i Stenbuk havde selskab af Saturn – ’Karmas herre’ – og alene det møde kan gøre én lidt tung og depressiv, og få skyggesiderne til at stikke deres mindre kønne fjæs frem.

Saturn tilbyder altid udvikling og læring. Og når den berører Månen, kommer vi i kontakt med vores følelser, og vi ser, hvilke rammer vi sidder i og hvilke kvaliteter, vores følelser har – og ikke mindst – hvor vi sidder fastlåst.

Temaet i en Måne-Saturn forbindelse handler om følelser og ansvar – om barnet og forældre i én. Og det der ofte sker, er at den kritiske forældre i én tager overhånd, og er negativ og afvisende overfor barnet i os.

Læringen med Måne-Saturn forbindelsen er, at vi skal tage ansvar for vores følelser = barnet i os, og blive den kærlige forælder for os selv, ved at tage vores indre barn til hjertet – frem for at være en kritisk, afvisende og kølig autoritet.

Saturn-Måne forbindelser er et navlestrengs-aspekt – en forældre/barn sag, hvor vi skal lære, at være den kærlige forældre overfor os selv, som vi måske aldrig fik vores forældre eller andre autoriteter til at være?
For det er svært at overbevise andre om, at vi er værd at tage til hjertet, så længe vi ikke selv, vil have med os at gøre.

At få klippet navlestrengen til gamle uhensigtsmæssige overbevisninger – som ofte ligger tilbage fra barndommen, er en god og healende proces – en smuk opgave, som kan gøre os uafhængig af andre, så vi virkelig kan være tæt på vores relationer, og opleve den dybe intimitet, som Månen symboliserer.

Saturn er ansvar – Månen er følelser, og det er meget lettere at tage ansvar for andre, og på den måde slippe for at tage ansvar for os selv. Det er meget nemmere at hjælpe andre og være sød og flink, end det er at være vores egen følelser og indeklemte længsler bekendt.

Solen vandrer i Krebsen, så Krebsens tema er i fokus. Og den esoteriske sætning til Krebsen hedder: ’Jeg bygger et oplyst hus og bor i det’. Det handler om, at gennem renselse af de astrale lag, som er fyldt med fortidens følelsesmæssige mønstre – kommer der lys ind i Krebsens aura.

Og det lys gør, at Krebsens aura helt automatisk bliver helbredende og harmoniserende.

Ønsker Jer en rigtig dejlig sommer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

MENU