KREBSEN

Anneminna Vièrres billede.I DAG den 21. Juni er det ’Sommersolhverv’, og vi træder indenfor i KREBSEN’s stjernetegn. Det er højsommer og alt i naturen piker. Månen er KREBSEN’s eksoteriske hersker, og personer født i Krebsens tegn eller personer med meget KREBS i deres horoskop, er underlagt MÅNEN.

Numerologisk er det 2’eren som er knyttet til Krebsen og Månen, d.v.s. personer født den 2., 11., 20., og 29. i en hvilket som helst måned bærer Krebsens karaktertræk. Krebsen og 2’erne har stor indflydelse på andre mennesker – egentlig bare ved at være sig selv. Er en person lidt nede, så kommer de gerne og bliver løftet og ladet op af Krebsens og 2’erens naturlige helbredende energi.

Af alle stjernetegn er KREBSEN det tegn, som følelsesmæssigt svinger allermest. Så er den glad – så er den ked – ingen kan som KREBSEN svinge humørmæssigt – der opstår let et stemningsskift for Krebsen – den svinger op og ned p.g.a. dens store følsomhed.

KREBSEN er modertegnet – meget omsorgsfuld, hjælpsom, beskyttende, empatisk, forstående, modtagelig, god fantasi og indlevelsesevne – følsomheden og modtageligheden kan være så stor, at det giver nærtagenhed og overfølsomhed.

Krebsen elsker de nære ting i livet, familien, børn og naturen, og den har stort behov for tryghed og fortrolighed. Krebsen er familietegnet – hjemmet, familie, slægt og traditioner – fast ejendom og besiddelser hører ind under områder, som betyder meget for Krebsen.

KREBSEN sidder i lang tid og kigger ud af vinduet – kigger ud på det pulserende liv i Løven. Privatzonen starter ved Krebsen – nogen kommer til havelågen – andre til gadedøren, og andre igen bydes indenfor. Krebsen sorterer i hvem den vil have tæt på – BOM.

KREBSEN er meget blød og følsom i sit indre, og har en hård ydre skal – dens beskyttelsesskjold, for netop at beskytte dens bløde og sårbare indre. Hvis nogen træder en KREBS for nær, klapper den i som en østers, og kan blive ret utilnærmelig og lukket.

Astrologisk hører Krebsen til vandelementet og det kardinale kors – det kardinale kors som handler om styrke og gennemslagskraft. Og her kan Krebsen komme langt ved at spille på omgivelsernes dårlige samvittighed. Ingen kan som en KREBS i ubalance styre med følelserne: ”Gå du bare i byen, så kan jeg sidde herhjemme og kede mig.”

Så længe KREBSEN lader følelserne styre, så har den ikke nogen fri vilje – fordi følelsen er afhængig af, hvad den har oplevet tidligere. Det betyder, at langt hen ad vejen er det fortiden der styrer Krebsens handlemåde – hvad den gør – hvad den oplever og hvordan den reagerer på tingene.

Krebsen har en tendens til at leve i fortiden og minderne – den kører gennem livet ved at kigge i bakspejlet. Krebsen har svært ved at vælge – ved ikke om den skal vælge det ene eller det andet – lytter til andre, og lige meget hvad den vælger, så bliver det forkert.

Krebsen har om nogen en forkærlighed for at gemme ting og sager – i skabe og skuffer – i kælder og på loft. Gemmer også på fortrædeligheder – selvmedlidenhed, uha – stakkels mig. ”Jamen, jeg sagde jo også, at det skulle vi ikke have gjort – alt ville have været anderledes hvis I havde lyttet til mig”.

På er tidspunkt gennemskuer KREBSEN illusionen – kommer dertil, at nu skal det være slut med alt det følelsesmæssige svingen. Krebsen er blevet bevidst om, at det ikke er den der svinger, men at det er følelserne der svinger med den, og at den kun er opleveren.

Det er her den esoteriske hersker NEPTUN begynder at virke, og det betyder, at det selvfølgelig er meningen at vi skal bruge vores følelser, men ikke at være i deres vold. Krebsen begynder at se og arbejde med følelserne – rense dem, reagere på dem – og også lade være med at reagere på dem.

Egentlig bliver KREBSEN her bedt om at rense de astrale lag, som er fyldt med fortidens indkørte følelsesmæssige mønstre – ophobninger fra barndommen, tidligere inkarnationer o.s.v. Igennem den renselse kommer der lys ind i Krebsens aura, og det lys gør at Krebsens aura helt automatisk bliver helbredende.
Krebsen søger i lang tid tryghed i familien – nu finder den trygheden i sig selv.

Krebsen bliver en kanal og begynder at modtage beskeder igennem Neptuns intuition – den rene intuition, som bæres i Hjertet

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

MENU