2′ BLUE MOON i Tvillingen

Den anden ’BLUE MOON’ i Tvillingen sker i morgen mandag kl. 13:03 dansk tid.
En ’Blue Moon’ opstår når der er to fuldmåner i samme stjernetegn i perioden omkring de første og sidste grader af tegnet – faktisk en begivenhed der sjældent finder sted.

Første gang var den 21. maj, og når der forekommer fuldmåne i samme tegn to gange inden Solen forlader tegnet, kaldes det ’Blue Moon’. Så vi får endnu en unik mulighed for at modtage og arbejde med Tvillingens energi – Tvillingens tema.
Solen og Månen står 29 grader i Tvilling/Skytte og det sker lige før Solhverv i Krebs/Stenbuk – den længste dag på året.

Imellem disse to fuldmåner havde vi den 5. juni Nymåne i Tvillingen. Ved Nymåne står Solen og Månen sammen, og ved Nymånen den 5. juni sluttede kærlighedsplaneten Venus sig til, og alle tre, Sol, Måne og Venus dannede spænding til Saturn, Jupiter og Neptun, således at disse 6 planeter dannede et STOR-KORS på himlen i bevægelige tegn.
Når der dannes sådant et STOR-KORS på himlen, er der noget særligt på færde, og i de bevægelige tegn handler det om renselse – noget hele året 2016 handler om.
Nymåne er en tid for ny begyndelse – at starte nye projekter – at så nye frø af de ting vi ønsker der skal vokse og gro.
Og det har specielt været os der har planeter stående i ca. 13–15 grader inde i tegnene, Tvilling-Skytte-Jomfru-Fisk, der har haft og stadig har glæde af denne indflydelse.

Og hvad har det betydet ?
Tvillingen i sig selv er meget omkringfarende og det er Tvillingen og planeterne i tegnet der har alle spørgsmålene.
Saturn i Skytten er den store filosof og læremester – den der mener at have alle svarene, sandheden/sandhederne.
Jupiter i Jomfruen handler om renselse og healing.
Neptun i Fiskene, det feminine handler om at kigge indad, og finde den nye sandhed.

Alternativt er det en kraftfuld tid. Rigtig mange mennesker har søgt råd og vejledning hos alternative behandlere. De har valgt alternativ medicin, lavet yoga, dyrker meditation, gået til astrolog, håndlæser, clairvoyante o.s.v. for at finde svarene.
Mange har spurgt: ’Hvornår lysner det? Ikke før september, hvor JUPITER forlader Jomfruen – det bliver et vendepunkt.

NU her ved den anden fuldmåne i TVILLINGEN danner SATURN, JUPITER og NEPTUN stadig en spænding til hinanden – et T-kvadrat.
Og hvad sker der så nu?
Jo nu er Tvillingens hersker MERKUR vandret ind i tegnet og aktiverer dette T-kvadrat, så der igen dannes et STOR-KORS i de bevægelige tegn.
Åhhh nej .… igen er det os med planeter stående ca. 12-15 grader i de bevægelige tegn, der mest vil mærke indflydelsen.

Hvordan vil vi mærke det?
Det vil afhænge af hvor vi er i vores liv for øjeblikket – hvilke af vores personlige planeter der er mest aktiveret og i spil.
Hvordan er vores ’mindset’ – er vi kritiske både overfor os selv og vores omgivelser – tænker vi i negative baner – er vi ikke gode til at få sagt tingene på en hensigtsmæssig måde, så der kan opstå en negativ situation? Måske vil vi få ’sandheden’ at vide, eller vi opdager den selv?
Hvordan er vores forhold til omgivelserne og verden omkring os – er det fuld af rammer og krav – eller muligheder og håb.
Og SATURN i spænding til NEPTUN kan give lidt tungsind.
Så hvad er det vi får en invitation til at arbejde med? Måske er der nogle områder der trænger til at blive omformet – fx at ændre vores holdning til tingene.

Spændingsaspektet mellem SATURN og NEPTUN startede tilbage i november 2015 – og det er stadig meget aktivt. Det skrev jeg bl.a. om i mit indlæg den 3. januar 2016, som ligger under blog på min hjemmeside. Saturn/Neptun sammen handler meget om illusioner og desillusioner – ærlighed og sandhed – det at vi har brug for at definere os klart, være ærlige og i integritet med os selv.
MERKUR i Tvillingen spreder energierne i alle retninger. Den vil gerne samle information – masser af information – masser af venner, FB venner som er enige med én – emails o.s.v. – den elsker at kommunikere, diskutere, argumenterer og debattere omkring ’rigtigt og forkert’, og lige for tiden særligt at konfrontere.
SATURN er den planet der vil have os til at se realiteterne i øjnene, så SATURN i Skytten siger: ’Nej, nej, ikke fare sådan rundt og sprede energierne – saml jeres skidt sammen, og giv slip på det der ikke længere tjener jer.
SATURN og JUPITER opfordrer os til at gøre det ukendte i os kendt – blive bevidst om, at der er så meget mere i os, end hvad vi kan se – og på den måde blive tro mod os selv.

Storkorset handler bl.a. om at vi skal komme ud af vores ego og fylde os med al den kærlighed, medfølelse, tilgivelse og forståelse, der også ligger i Neptun i Fisken.
Mars vandrer stadig i Skorpionen hvor den graver dybt. Spændende hvilke hemmeligheder den afdækker for os.
Dagen efter fuldmåne går SOLEN ind i Krebsen hvor VENUS allerede er. Det bliver virkelig en tid hvor vi kommer ind i vores følelser – plejer os selv – elsker os selv – kommer hjem til os selv – hjem til det sande liv vi har indeni.
Vi kommer hjem i Krebsen

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.