Godt Nytår 2021

Så kom vi ind i 2021 – året vi har set frem til, og ud af det turbulente og kontrastfyldte 2020, som blev et år hvor tingene blev helt anderledes end ventet, som det ofte sker når vi numerologisk er i ét 4’er år.
Men dette 4’er år har været meget mere ekstremt end ellers – ekstremt på rigtig mange måder, men samtidig meget indsigtsfuldt og lærerigt. Året 2020 blev en øjenåbner!

Coronaen kom, og hvad kunne ellers lukke en hel verden ned end en virus? Hvad var det vi skulle blive meget mere opmærksomme på og reflektere over?

Året 2020 har været konsekvensernes år. Saturn, Jupiter og Pluto har sammen gået i Stenbukkens tegn – virkelighedens og ansvarets tegn, og viser hen til kollektive konsekvenser.  Og de konsekvenser handler bl.a. om den måde, vi behandler dyrene og moder natur på.

Vi skal passe meget bedre på Jorden og dens livgivende ressourcer. Men det er ikke kun Jorden vi skal være mere omsorgsfulde overfor, men også vores husdyr og dyrene i det hele taget. Vi har et stort ansvar her. Hvilke forhold tilbyder vi dyrene?  Både husdyrene og dyrene i naturen?
Vi har brændt urskove ned for at give plads til befolkningen, og dermed indskrænket leveforholdene for de vilde dyr. Det har stresset dyrene.

Vi har erfaret, at Corona  virussen opstod hos dyr – at det var fra dyrene den kom.
Virus er toksiner, der frigives af dyr under stress, når deres levesteder – hvad enten de er i bur, lænker eller det er deres naturlige levesteder, som bliver taget fra dem – bliver indskrænket.

Vi har alle set frem til 2021, hvor Saturn og Jupiters indtræden i Vandbærerens tegn, måtte give os den frihed tilbage, som blev taget fra os i form af alle indskrænkningerne, karantænerne, aflysningerne, mundbind, blive hjemme o.s.v.

Men vi er ikke igennem det endnu, selvom planeterne Saturn og Jupiter slap helskindet gennem Pluto’s nåleøje i Stenbukken i slutningen af december måned, så vil første del af 2021 stadig være turbulent.
Tingene sker ikke over en nat, og heller ikke de store cyklusser som afslutter og de nye der begynder. Billedligt talt sker det som når en stor damper på havet skal vende – det tager tid at få den nye kurs.

Saturn var den gamle hersker i Vandbæreren før Uranus blev opdaget, og blev den nye hersker i tegnet.
Så der ligger en undertone og noget saturnisk over Saturn, selv i frihedens tegn Vandbæreren.
Vandbærerens er tegnet for fremtiden – den nye tidsalder, og med Saturn her ønsker den at strukturere fremtiden – ønsker at vi skal reflektere over hvilke kurs, vi vil sætte i livet. Hvad er det for et ansvar vi hver især vil tage?

Vi skal have hovedet ud af skyen og fødderne ned på jorden – det er som om at luften er gået af ballonen, og nogle af de ønsker og drømme vi har haft, ikke helt er blevet opfyldt.
Planeten Neptun er meget aktuel i år, fordi den danner spænding til måneknuderne. Så der er mange illusioner, løgne, bedrag og konspirationsteorier.

Så året handler meget om planeten Neptun, som for tiden går i Fiskens tegn. Fiskens tegn og Neptun’s skyggesider er kaos, og det at føle sig som et’ offer’ – flygte og ikke være ansvarlig for vores egne ting og sager, men i stedet pege på de andre og skyde skylden på dem.

Det er den ’offerrolle’ – ’offerbevidsthed’, det vil være sundt at komme ud af. Og vejen ud af den er, at opbygge håb og kraft – bygge vores indre styrke op, og finde vores indre fred gennem at bruge vores kreative tanker/evner og visualisere – en evne som også hører under planeten Neptun – en fremtid fyldt med lys, glæde og kærlighed.
Når vi er i indre fred med os selv – hviler i os selv, er det også det vi udstråler til omverden ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.