NU ruller 2020 ’Godstoget’ langsomt ind på stationen, med de fyldte togvogne, for at blive tømt for alt det gamle tunge ’gods’, inden det igen kører ud på en ny rejse i 2021.
Vi rejser fra én virkelighed til en ny – ind i den nye tid, som bl.a. Saturn og Jupiters indtræden i Vandbærens tegn, som sker her i slutningen af december – også viser hen til. Et stort paradigmeskift.
I det mindre perspektiv handler det om, at noget fra fortiden har vist sig meget tydeligt for os. Vores næse er ligesom blevet holdt i sporet – i skidtet, for at vi kan blive bevidste om vores gamle uhensigtsmæssige mønstre.
Vi må tømme ’vognene’ – én efter én – for alt det gamle stof, som ikke er brugbart for os mere – det der hæmmer og begrænser os i at være den vi egentlig er. Fx gamle mønstre af skyld og skam – utilstrækkelighed og tvivl på os selv, om vi er gode nok ……..?
Vi kan tænke over hvilke oplevelser og hændelser i vores liv, det vil være godt for os at få omspillet – få skabt en ny scene, hvor vi er medspiller. Hvad har vi forankret i vores bevidsthed af ting som hæmmer og blokerer os? Hvilke scener fra livet har vi brug for at omspille, så vi kan blive ’Herre i eget hus’?
I det store perspektiv handler det om, at de større cyklusser slutter. Kali Yoga perioden på 26.000 år afslutter. Og den patriarkalske periode, som vi har baseret vores samfunds normer på i tusindvis af år – en periode på 6.500 år afslutter nu. Og Jupiter/Saturn perioden på 20 år slutter, og Saturn/Pluto periode på 15 år slutter også nu …..
Det er virkelig en kraftfuld periode vi er på vejs ende til, hvor cyklus – på cyklus – på cyklus afslutter. Alt er i evig bevægelse – og det er en universal lov, at når én cyklus slutter begynder en ny.
Det som hele 2020 har bygget op til, og som nu nærmer sig sin afslutning, har været året for transformation fra dødt stof til genfødsel, hvor nutiden og fremtiden vokser ud af fortiden 